Details

News News

Her er er danskernes yndlingsvine

11/01/2017

Wines of Germany har sat sig for at kortlægge danskernes vinpræferencer. Undersøgelsen viser store vaneforskelle mellem landsdele og aldersgrupper.


Når det kommer til rødvine, er danskerne mest til cabernet sauvignon, mens riesling er det foretrukne valg, hvad angår hvidvine. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Analyse Danmark på vegne af Wines of Germany Danmark. Her er flere end 1.000 danske vindrikkere blevet spurgt til deres yndlingsdruer.

Hvad angår druer til rødvine indtager merlot andenpladsen, mens pinot noir er nummer tre. Listen over druesorter til hvidvine toppes altså af riesling og har henholdsvis chardonnay og pinot gris på de følgende pladser.

Et resultat der kommer en smule bag på leder af Vinakademiet Thomas Ilkjær, der ligeledes er vinanmelder i Politiken.

”Riesling har de seneste 10 år oplevet en kraftig renæssance, men det har syntes som om, at det primært har været blandt vininteresserede og på restauranterne. Når den alligevel kommer ind på førstepladsen i en mere bred vurdering blandt danskerne, må man konstatere, at riesling nu også har fået et folkeligt gennembrud,” siger han.

Forskellene i danskernes vinpræferencer åbenbarer sig, når man dykker lidt mere ned i undersøgelsens resultater. Her viser det sig blandt andet, at det fortrinsvis er kvinder, der foretrækker riesling, mens mænd sidder tungt på cabernet sauvignon. Generelt tegner der sig et billede af, at danske mænd er gladest for rødvin, mens danske kvinder i udpræget grad foretrækker hvidvin.

Dernæst viser resultaterne, at begejstringen for riesling er størst i Region Nordjylland med Region Hovedstaden som den næstfølgende. Ser man på alder, er det de 25-39-årige, der i særlig grad foretrækker både cabernet sauvignon og riesling – mens det er aldersgruppen 70+, der oftest drikker vin i det hele taget.

Undersøgelsen viser også, at danskerne foretrækker ’en god bøf ’sammen med rødvinen, mens ’julemiddagen’ og ’ost’ kommer ind på de næste pladser. Når der er hvidvin i glasset, hedder favoritmenuen fiskeretter/skaldyr efterfulgt af kylling og sommerklassikere fra grillen. I alle tilfælde er der her enighed blandt mænd og kvinder.

Undersøgelsen blev foretaget på vegne af Wines of Germany Danmark af analyseinstituttet Analyse Danmark, der spurgte 1.016 danskere om deres interesser og vaner i forhold til at nyde vin.

For yderligere information eller pressebilleder kontakt Wines of Germany – Danmark på e-mail: winesofgermany[at]ehrenberg-kommunikation(dot)com eller på telefon 31 34 07 59.

On the list of varieties for white wines in Denmark you will find Riesling followed by Chardonnay and Pinot Gris.