Details

News News

Riesling & Co. i Skuespilhuset i København den 29. marts 2017

01/03/2017

FOR PROFESSIONELLE: Wines of Germany Danmark fylder foyeren i det smukke Skuespilhus i København med tyske vinproducenter og deres medbragte kvalitetsvine.

 


Her kan importører, restauratører, journalister og sommeliere smage sig igennem vine fra 16 forskellige vinproducenter fra otte af Tysklands 13 vindistrikter. Fra det historiske distrikt, Mosel over Rheingau, Nahe, Baden Rheinhessen, Pfalz og Württemberg til Franken, der blandt andet er kendt for den legendariske korthalset flaske, Bocksbeutel.

Dagen indledes med en VDP-Master Class samt smagning afholdt ved Master of Wine, Romana Echensperger. Her sætter vi fokus på økologiske og biodynamiske vine, der som bekendt oplever en stor opblomstring i disse år.

Samtidig får gæsterne mulighed for at besøge baren Pinot Paradise, hvor de kan gå på opdagelse i pinot-trioen. Dertil byder dagen på en opdatering af det tyske vinmarked ved Marketingdirektør hos Deutsches Weininstitut, Steffen Schindler.

Undervejs byder vi på lidt lækker fingerfood fra det nordiske og asiatiske køkken fra Meyers Køkken. 

Dagens program:

12.30 – 13.30: Master Class ’Økologi og biodynamiske tyske vine’ v. Master of Wine Romana Echensperger.

13.00: Producenterne åbner for deres smagninger. 

14.00: Buffeten åbner.

15.00: ’Pinot Paradise’ baren åbner.

16.00-16.30: Steffen Schindler, Marketingdirektør, DWI: ’Trends & tendenser i tysk vin’.

17.00: Tak for denne gang. 

Det er gratis at deltage, men da vi skal bestille mad og have tilsendt vine, beder vi om din tilmelding senest den 15. marts 2017 på winesofgermany[at]ehrenberg-kommunikation(dot)com.

 

UPDATE: MASTER CLASS ER FULDT BOOKET.

 

Vinhusene du kan møde er:

Weingut Philipp Lang - Baden

Weingut Zähringer - Baden

DIVINO Nordheim Thüngersheim - Franken

Weingut Stephan Kohl - Mosel

Weingut Thanisch - Mosel

Weingut Michel - Nahe

Wein- und Sektgut Bamberger - Nahe

Weingut Ritter - Nahe

Weingut Jakob Schneider - Nahe

Weingut Udo Weber - Nahe

Weingut Meine Freiheit - Rheingau

Weingut Dr. Corvers-Kauter - Rheingau

Weingut Leitz KG - Rheingau

Weingut Dr. Heger - Baden

Weingut Thörle - Rheinhessen

Weingut Sina Mertz - Rheinhessen