Details

Nyheder

TOP30 Kampagne

16/02/2018

Har du én eller flere af de 30 bedste tyske vine på det danske marked? Nu har du som importør mulighed for at deltage i kampagnen, hvor et panel af professionelle vinkendere på vegne af Wines of Germany kårer de tyske topvine.


Konceptet

TOP30 er en ny kampagne, der arrangeres af Wines of Germany Danmark. Her inviteres du som importør af tysk vin til at indsende én eller flere tyske vine fra dit sortimentet til at deltage i konkurrencen om kåringen af de 30 bedste vine på det danske marked. Alle vine bliver blindsmagt af et panel af professionelle vinkendere fredag den 16. marts. Panelet kommer udelukkende til at kende til druesort, region, årgang og priskategori.

Som importør har du mulighed for at indsende vine i følgende priskategorier (salgspris, der er tilgængelig for konsumenter):

- Priskategori 1: - 120 kroner

- Priskategori 2: 120 – 180 kroner

- Priskategori 3: 180+ kroner

Panelet består af følgende vineksperter: 

  • Mads Jordansen, underviser på Dansk Sommelier Uddannelse og ejer af vinsitet Winelab.dk
  • Malene Smidt Hertz, underviser på Vinuddannelse.dk, vinkyper og vinskribent
  • Nina Højgaard Jensen, Nordens bedste sommelier 2016 og head-sommelier på Restaurant Kong Hans Kælder
  • René Langdahl, underviser på det danske Vinakademiet og på stage 2 på den svært opnåelige uddannelse til Master of Wine. Desuden vinskribent hos Gastro.
  • Morten Vilsbæk Sørensen, vinskribent Fyens Stiftstidende og Formand Danske Madanmeldere

Der kåres 10 vindervine i hver kategori, og de 30 vindende vine anvender Wines of Germany til aktiviteter gennem hele 2018 målrettet medier og konsumenter, såsom Riesling & Co., Riesling Week, Winemarket og Tysk Vin i Pressen.

Wines of Germany anvender ligeledes TOP30-kampagnen strategisk til at sikre så bred omtale af vinene som muligt i danske medier – blandt andet gennem mediesamarbejder. Dette er altså en mulighed for dig som importør at få ekstra omtale af din virksomhed og tyske vine. Ligeledes kan du efterfølgende anvende TOP30-udmærkelsen i din egen promovering af en eventuel vindervin. TOP30 vinene offentliggøres i slutningen af marts 2018, og vinderne kontaktes direkte af Wines of Germany.

Sådan deltager du

Hvis du har lyst til at deltage med en eller flere tyske vine, så udfyld registreringsskema med kontaktinfo samt informationer om vinen(e), og send skemaet retur til Wines of Germany på mail winesofgermany@ehrenbergsoerensen.com.

Skema kan downloades her.

Det er gratis at deltage, og de eneste omkostninger, der tilfalder dig som importør i denne fase, er levering af to flasker per tilmeldt vin.

Bliver din vin kåret som en TOP30-vin, vil vi også opkræve yderligere 6 flasker af vindervinen til brug i andre events og til mediehenvendelser i løbet af 2018. Ved at registrere din vin til kampagnen, accepterer du at dække disse omkostninger og levere vinflasker, hvis din vin vælges til TOP30.

Send dine vine til

Wines of Germany v. EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation

Nyhavn 43, 1
1051 København K

Vine og skema skal være Wines of Germany i hænde senest d. 8. marts 2018.

Hvis du har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte os på winesofgermany@ehrenbergsoerensen.com eller tlf. +45 31 27 33 11.
Vi ser frem til at høre fra dig og samarbejde med dig om denne kampagne.

Held og lykke!