Kerner

Kerner

I dag er kerner den mest beplantede ny-krydsningssort i Tyskland og står for cirka 7 procent af de vindyrkede områder. Druesorten, der blev skabt i Württemberg, er en blanding af sorterne trollinger og riesling og er opkaldt efter digteren Justinius Kerner.

Sammenlignet med riesling kan kerner dyrkes under mindre gunstige forhold og giver samtidig et større udbytte.

Druen modner i begyndelsen af oktober, og vinene er ikke ulig riesling typisk friske, saftige og frugtige – dog med et endnu mildere syreindhold samt en mere udtalt bouquet og ofte med en tone af muscat.

De vinmarker, der i videst udstrækning er beplantet med kerner, findes i regionerne Pfalz, Rheinhessen, Württemberg og Mosel-Saar-Ruwer.