Details

Nyheder

Tyske Pinot Blanc-vine er eksperternes favoritter

25/06/2021

Tre vineksperter har blindsmagt 43 forskellige vine på Pinot Blanc.


En spændende smagning med Pinot Blanc, som mange producenter er begyndt at give længere skindkontakt og ekstraktion for at opnå et kraftigere udtryk. De tre vineksperter var især begejstrede for de tyske udgaver.

Det er redaktør på DinVinGuide, Thomas Rydberg, der i samarbejde med vinekspert hos Rare Wine og DipWSET, Frederik Kreutzer, og indkøbschef for vin og spiritus hos Løgismose, Jasper Mohr Holm, som stod for blindsmagningen på Pinot Blanc. De vurderede vinene på den klassiske 100-pointskala.

Det var første gang Jasper Mohr Holm fik et så indgående kendskab til Pinot Blanc. Han pointerer, at niveauet generelt var ganske godt, og han fremhæver særligt de tyske versioner.

”Jeg (synes) nok bedst om de tyske Pinot Blancs, der ofte var meget rene og præcise – mest klart udtrykt hos Wittmann.”

Frederik Kreutzer var overvejende enig. Det var blandt andet kombinationen af lavere syre end Riesling, og en mindre fyldig Chardonnay, med en stadig cremet struktur, han syntes om.

”Kombinationen af disse to ting virker rigtig godt, især i Tyskland og Alsace.”

Redaktør Thomas Rydberg kalder Pinot Blanc for ”et ret sikkert køb og for de bedre en anderledes god oplevelse”. Han så blindsmagning som en god mulighed for at få et endnu større kendskab til Pinot Blanc, hvor hans højest rangerede vin var tysk – ligesom Jesper Mohr Holms.

 

Vineksperternes favorit

Thomas Rydberg: Schloss Schönberg Weissburgunder 2016, Tyskland | 93

Frederik Kreutzer: Schlör Weissburgunder Oberer First 2019, Tyskland | 92

Jesper Mohr Holm: Wittmann Weissburgunder 2018, Tyskland | 92

 

Bedste køb

Wittmann Weissburgunder 2018, Tyskland | 92

 

Top 10 Pinot Blanc

  1. J. Hofstätter Barthenau Vigna San Michele Pinot Bianco 2017, Italien (Adriat Vinhandel) | 92
  2. Wittmann Weissburgunder 2018, Tyskland (Theis Vine) | 92
  3. Schloss Schönberg Weissburgunder 2016, Tyskland (Mr. Ruby) | 92
  4. Schlör Weissburgunder Oberer First 2019, Tyskland (Vinvärket) | 92
  5. Meyer Fonné Pinot Blanc 2019, Frankrig (Vinspecialisten) | 91
  6. J. Neus Weissburgunder 2018, Tyskland (Mr. Ruby) | 91
  7. Domaine Bliemerose Pinot Blanc 2009, Frankrig (Otto Suenson) | 91
  8. Marc Kreydenweiss La Fontaine aux Enfants Pinot Blanc 2016, Frankrig (Erik Sørensen Vin) | 91
  9. Gies-Düppel Weissburgunder 2018, Tyskland (Løgismose) | 90
  10. Markus Prackwieser Weissburgunder Mediævum 2019, Italien (Vinens Verden) | 90

 

Flere tyske Pinot Blanc med høj score:

  • Fritz Haag Weissburgunder 2018, Tyskland (Sigurd Müller Vinhandel) | 89
  • Rudi Rüttger Weissburgunder 2019, Tyskland (Supervin) | 89
  • Gröhl Hölle Niersteiner Weisser Burgunder 2017, Tyskland (Vinkonsulatet) |89
  • Stallmann Hiestand Weissburgunder 2018, Tyskland (Juuls) | 89
  • Müller-Catoir Weissburgunder 2017, Tyskland (Philipson Wine) | 89
  • Weinbau Der Lebenshilfe Weissburgunder 2019, Tyskland (Husted Vin) | 89
  • Wöhrle Lahrer Kronenbühl Weissburgunder 2019, Tyskland (Mr. Ruby) | 89
  • Heinrichshof Weissburgunder 2019, Tyskland (Sprit & Co) | 89
  • Weingut Haack Weissburgunder 2019, Tyskland (AndrupVin) | 89