Details

Nyheder

Wines of Germany Danmark - Detail Partner fond 2020 

25/10/2020

Wines of Germany Danmark præsenterer nu Detail Partner Fond 2020, der støtter detailvinhandlere økonomisk med at sætte ekstra fokus på tysk vin.


HVAD HANDLER DET OM?   

2020 har været et udfordrende år for mange i vinbranchen. Wines of Germany ønsker at støtte mindre og mellemstore detailvinhandlere i at introducere tyske vine for et bredere publikum, og derfor lancerer Wines of Germany nu muligheden for at ansøge om midler til en styrket promovering af tyske vine i Danmark via kampagner inden for kommunikation, markedsføring og branding i perioden december 2020 – 30. april 2021. 

Målet er, at vi sammen kan løfte kendskabet til og øge salget af tysk vin.

Der kan ansøges om maximalt 75.000,00 kr. per detailhandler. 


HVILKE KRITERIER SKAL VÆRE OPFYLDT FOR AT KUNNE ANSØGE?

I skal: 

•    Have en fysisk eller online vinhandel i Danmark
•    Have en årlig omsætning mellem 500.000 kr. og 75.000.000 kr.
•    Skabe en kampagne / promovere mindst 3 forskellige tyske vinproducenter og mindst 6 tyske vine i den givne periode. Heraf skal minimum 1 vin være andet end Riesling. Hvis I allerede har 6 tyske vine i porteføljen, er I velkommen til at bruge de eksisterende vine, medmindre I kun har Riesling på hylderne. I så tilfælde skal I tilføre en ekstra tysk vin for at kunne ansøge om midler fra Wines of Germany Danmark - Detail Partner Fond 2020.


HVORDAN ANSØGES:

Udfyld ansøgningsformularen med en tydelig beskrivelse af kampagnen, herunder hvordan I, med afsæt i de ansøgte midler, vil styrke jeres kommunikation / markedsføring / branding af tyske vine og dermed salget.

I bedes beskrive jeres ideer og kreative tanker til kampagner, herunder online promovering, fysiske tiltag i butikken, aktiviteter på sociale medier, events eller lignende. 

Det er helt op til jer, hvad I ønsker at gøre for at løfte kendskabet til og øge salget af tysk vin. I kender jeres kunder bedst, så vi glæder os bare til at høre, hvad der virker for jer, og hvordan I vil nå ud til eksisterende og nye kunder.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, og hvis den bliver udvalgt, vil vi efterfølgende bede dig om en kort evaluering af aktiviteten.


WINES OF GERMANY ER MED DIG HELE VEJEN:

Wines of Germany understøtter jeres kampagne / aktiviteter. 

-    Undervejs vil vi inkludere minimum én af jeres vine i vores promovering over for vinskribenter og konsumenter. 
-    Vi vil promovere jeres kampagne over for forbrugere i samarbejde med influencers på sociale medier samt på Wines of Germany´s egne medier.
-    Vi afregner 80 % af det donerede beløb forud for jeres aktivitet og de sidste 20 %, når jeres evaluering er afleveret.


HVORNÅR: 

I skal udfylde ansøgningsskemaet og fremsende ansøgningen senest den 14. december 2020. 

Alle markedsførings-/kommunikationsaktiviteter skal være afsluttet den 30. april 2021.

Alle ansøgere vil få direkte besked den 22. december 2020.

Ansøgningsformen hentes herunder.


SPØRGSMÅL

Spørgsmål er meget velkomne. Kontakt Tina Baungaard-Jensen på tina[a]bybaungaard.com eller på telefon 4128 1001.

Weineinkauf im Fachhandel