Details

Historisk høstede man alle druerne fra en ende af, når de første begyndte at have en tilpas modenhed. Så når druen Kleinberger (synonym for Gouais Blanc) var moden, styrtede man ud i markerne og høstede rub og stub. Derfor blev mange druesorter høstet umodne, og de fik dermed heller ikke vist deres sande potentiale og kvaliteter. Det skulle en tilfældighed – eller en ‘beautiful mistake’ – ændre radikalt på.

Klostertiden bliver afgørende for Riesling

Riesling – og for så vidt også mange andre druer – bør takke klostrene for deres heltestatus. For det var netop klostrene, som forfinede teknikkerne på marker og i kældre og dannede grundlaget for nutidens vindyrkning. Klostrene stod ret beset også med bedre økonomiske kort på hænderne, da de i modsætning til alle øvrige vindyrkere ikke var belastet af tårnhøje afgifter, som bidrog til at tjene penge til staten.

Cistercienserklosteret i Eberbach var allerede fra den sene middelalder førende inden for Rheingau-vinkulturen. Til gengæld kom Schloss Johannisberg, som oprindeligt blev anlagt som et kloster af benediktinermunkene tilbage i 1106-1108, til at spille en afgørende rolle for senthøstet Riesling med ædelråd. Det starter så småt, da Johannisberg i 1716 bliver overtaget af benediktinerklostret i Fulda, og Johannisberg for alvor begynder at spille en vinmæssig rolle i Rheingau. Under dette ejerskab opføres det majestætiske slot, som kendes i dag, og store dele af vinmarkerne etableres.

Den forsinkede rytter

Biskopperne i Fulda havde ansat en tjener på Schloss Johannisberg, som stod for økonomien og samtidig havde ansvaret for at få de gejstlige i Fulda til at give tilladelse til, at høsten måtte igangsættes på Schloss Johannisberg. Tjeneren sendte derfor en rytter – eller rettere en druekurér – af sted til Fulda med drueprøver. Rytteren havde dog ikke travlt, blev af en eller anden grund opholdt og kom først tilbage til Schloss Johannisberg 14 dage senere end beregnet. På det tidspunkt var druerne langt mere modne, end man var vant til at høste. Det blev altså en sen høst (på tysk “späte Lese”) i 1775. Ud over ekstra modenhed var druerne oven i købet blevet angrebet af ædelråds-svamp (Botrytis cinera), fordi de varme og tørre forhold i 1775 var perfekte for ædelråd. Svampen havde prikket hul på drueskallen og ladet noget af vandet fra druen fordampe. Dermed blev der høstet mere modne og – ikke mindst – mere koncentrerede druer. Og da Johannisberg i mellemtiden havde tilplantet en stor del af de mange nye vinmarker med Riesling, blev det starten på Rieslings første store æra og dominans i Rheingau, hvor den fortrængte druen Kleinberger.