Details

Nyheder

Thomas Rydberg: Tysk Riesling i 2020 – en pæn årgang

19/11/2021

Den tyske by Wiesbaden er hvert år rammen for producentforeningen VDPs, årgangspræsentation. Thomas Rydberg deltog i august i smagningen for Vinmagasinet, Din Vinguide. I år skulle der hovedsageligt vurderes årgang 2020 for de hvide vine og 2019 for de røde.


De hvide som smages er primært på Rieslingdruen. Erstes Gewächs (fra Rheingau) samt Grosses Gewächs (fra resten af Tyskland), som er VDPs svar på Premier og Grand Cru - altså vin fra deres medlemmes bedste marker.

Efter Thomas Rydberg havde smagt omtrent 280 vine var konklusionen, at Riesling i 2020 er en pæn årgang. Det var dog ikke et nemt år for vinproducenterne, men som i så mange andre udfordrende år er det de gode vinmagere, som viser deres værd.

De bedste var ikke overraskende dem, som formåede at skabe den nødvendige balance mellem syre og frugt. Derfor indeholder årgangen 2020 også mange perler og dermed også vine, som man med fordel kan købe til kælderen.

VDP står i øvrigt for Verband Deutscher Prädikatsweingüter og er en privat producentforening med godt 200 tyske vinhuse fra samtlige 13 regioner.

Her ses top 10 af Thomas Rydbergs favoritvine fra VDPsmagningen - vurderet på 100-point skalaen:

  1. Fritz Haag, Riesling Juffer-Sonnenuhr "Im Falkenberg" 2020 (Mosel) | 97
  2. H. Dönnhoff, Riesling Hermannshöhle 2020 (Nahe) | 97
  3. Dr. Loosen, Riesling Treppchen 2020 (Mosel) | 96
  4. Fritz Haag, Riesling Juffer-Sonnenuhr 2020 (Mosel) | 96
  5. Peter Jakob Kühn, Riesling Doosberg 2019 (Rheingau) | 95
  6. Clemens Busch, Riesling Marienburg "Fahrlay-Terrassen" 2020 (Mosel) | 95
  7. Schäfer-Fröhlich, Riesling Felsenberg 2020 (Nahe) | 95
  8. Geheimrat J,  Wegeler Riesling Sonnenuhr 2020 (Mosel) | 95
  9. van Volxem, Riesling Schonfels 2020 (Mosel) | 95
  10. Robert Weil, Riesling Gräfenberg 2020 (Rheingau) | 95