Details

Nyheder

Tysk Vinfestival i Pressen (for importører)

10/07/2018

Registrering til Tysk Vinfestival i Pressen er åben. Smagningen finder sted den 25. oktober 2018 i Pressen, Politikens Hus i København.


 

Kære importør/forhandler af tysk vin. Igen i år arrangerer vi Tysk Vinfestival i Pressen. Skal du være med?

 

Kort om konceptet:

Tysk Vinfestival i Pressen er et veletableret vinarrangement, hvor du som vinhandler/vinimportør har mulighed for at præsentere dine vine til vinglade konsumenter. 

Konceptmæssigt bliver Tysk Vinfestival  i Pressen inddelt i to sessions, hvor billethavere kan smage på dine medbragte vine ved din stand og købe dine vine med hjem, hvis de har lyst til det.

Du er meget velkommen til at invitere en tysk producent med til at deltage som repræsentant ved din stand.

Vi står for alt det praktiske -  det vil sige, vi sørger for, at du kan holde dine vine kølige, at der er Spiegelau smageglas og katalog til deltagerne, at man kan spise brød til og generelt hjælper med, at alle får en fantastisk dag!

Wines of Germany vil sammen med Eb.dk og Politiken Plus promovere vinsmagningen og de deltagende aktører. Foruden presseindsatsen promoveres smagningen ligeledes af Wines of Germany på web og sociale medier.

Vi sørger for forplejning mellem de to sessions i form af kaffe, sodavand og sandwichs/pizza.

 

Rent praktisk:

  • Tysk Vinfestival finder sted i Pressen, Rådhuspladsen 37, 1550, København V fra klokken 14.00-20.00, hvor du som importør har din egen stand.
  • Prisen for at deltage er 2.000 /2.500 kroner ex. moms. for ét bord (180 x 75 cm) og 3.200/3.800 kroner ex. moms for to borde (før/efter den 30. juli). Prisen er inklusiv 8 fribilletter til den tidlige smagning. Du har adgang til strøm, dug, stole, 2 spande med is, fælles køleskabe i baglokale samt spyttespande. 
  • Dagen bliver inddelt i to sessions: Klokken 14.00-16.30 og 17.30-20.00. Vi forventer mellem 600-800 besøgende i løbet af dagen.
  • Du har mulighed for at præsentere dit tyske vinsortiment, promovere din forretning og sælge dine medbragte vine. Kort sagt - du medbringer selv vinene som serveres uden beregning for gæsterne, og det er tilladt at sælge vin fra standen samt smagsprøver af topvine.
  • Wines of Germany Danmark kommer løbende til at promovere vinfestivalen og de deltagende vinimportører i samarbejde med eb.dk og Politiken Plus og på egen hånd via web og sociale medier.

For spørgsmål kontakt Morten Kalum hos Wines of Germany Danmark på e-mail winesofgermany[at]ehrenbergsoerensen(dot)com eller telefon  +45 31 27 33 11.

 

Registrer din virksomhed her: http://www.askallo.com/m8qt08lp/survey.html