Details

Riesling Week 2019

17/05/2019

Fra den 17. maj og ti dage frem sætter vinbarer, restauranter og butikker landet over tysk riesling i rampelyset, når årets Riesling Week rammer Danmark.


Riesling by the Lake ved Bagsværd sø, vinmiddag på restaurant Ærø, ”Det perfekte par-aften” med asparges og stor tysk riesling hos Kjær & Sommerfeldt i København, vinsmagninger og kampagnetilbud i overflod. I løbet af de 10 forårsdage sætter vinbarer, restauranter, vinforhandlere og supermarkeder over hele landet fokus på Tysk riesling med et hav af aktiviteter og events. 

Danskerne er tossede med vin, og de tyske dråber er de seneste år i den grad kommet på alles læber. Derfor er det kun passende, at vi sparker sommeren i gang ved at fejre den sprøde og lette rieslingdrue. Når det kommer til tysk vin, er riesling den absolutte stjerne, og vinlandet har de sidste to årtier været gennem en decideret kvalitetsrevolution, hvilket betyder, at landet på få år har lagt sig op i verdens absolutte førerfelt, når det gælder vin. 

Det har landets bedste vineksperter også opdaget. Nina Højgaard Jensen er sommelier hos Kong Hans Kælder og i vandt i marts sølv ved ASI Contest of th Best Sommelier of the World.  Hun siger,

”Tysk vin har en lang historie, og lige nu ser vi mange unge talenter pible frem. Når det kommer til Riesling, synes jeg, at tyskerne excellerer; her er de efter min mening de bedste i verden. Og så er der stadig en enorm value for money at hente her.” 

Det er Wines of Germany og den danske vin- og restaurationsbranche, der står bag festivalen for 9. år i Danmark.

 

Besøg www.rieslingweek.dk