Details

DWI: Positive vibes efter årets ProWein

29/03/2023

De tyske udstillere og DWI gør positiv status over dette års ProWein


 

"De tyske udstillere og DWI gør positiv status over dette års ProWein,” beretter direktøren for det tyske vininstitut (DWI) Monika Reule ved messens afslutning.

"På dette års ProWein kunne mange udstillere konsolidere og udvide deres internationale handelsforbindelser,” understreger Reule. For i lyset af den udfordrende situation på hjemmemarkedet bliver eksportforretningen stadig vigtigere for mange producenter.

DWI præsenterede "German Classics — The classics of the German wine growing regions" for de professionelle besøgende. Til dette formål udvalgte de regionale forbund en eller to typer vin, som de tænker bedst repræsenterer deres vindyrkningsområde. Så fra den 19. til den 21. marts kunne man dagene igennem gratis smage i alt 20 regionale klassikere fra alle 13 vindyrkningsområder på den velbesøgte DWI-stand. På messens to første dage blev kollektionen også præsenteret ved en masterclass.

 

Messemotto med stor markedsrelevans

For DWI's administrerende direktør var årets motto for den velbesøgte messe i høj grad markedsrelevant: "Regionale klassikere skaber tillid ved køb af vin og bidrager til at skærpe de enkelte vindyrkningsområders profil. Desuden spiller regionalitet fortsat en stor rolle for forbrugernes købsadfærd." Hun understreger desuden: "De repræsenterede druesorter er vores styrke og adskiller Tyskland fra den internationale konkurrence."

I tråd med "Classics" blev "Dream Team Riesling og Pinot Noir" præsenteret på messens første to dage. Et andet aktuelt smagningstema på alle tre messedage var de nye og mere bæredygtige, svampesygdomsfrie druesorter, der i Tyskland er kendt som PiWi’er. “Love the Wine You’re With" var mottoet en gang om dagen, da de unge vinmagere fra Generation Riesling inviterede de besøgende til smagsprøver på DWI's stand. Smagningerne blev afholdt af den tyske vindronning Katrin Lang og de to tyske vinprinsesser Juliane Schäfer og Luise Böhme på skift.

 

Generation Rieslings ottende ProWein deltagelse

For ottende gang arrangerede DWI en fælles præsentation for Generation Riesling i umiddelbar nærhed; og fra verdens største organisation af unge vinproducenter præsenterede ti medlemmer fra i alt otte af vinområderne deres nyeste vinkollektioner. Talrige vinentusiaster tog imod invitationenen fra Generation Riesling til en afslappet afslutning på messen med aftensmad under mottoet "Don't mess with my wine — Aftensmad med Generation Riesling" om mandagen efter messen.