Details

Nyheder

Fra forfinet til kraftfuld – detaljeret årgangsrapport 2022

07/12/2022

Årgang 2022 har allerede sikret sig et godt skudsmål: Vinstokkene solede sig i den mest solrige sommer, siden man begyndte at måle. Men frem til at vinen kom i kældrene, oplevede vinstokkene og vinbønderne en stresset tid.


Ligesom i det foregående år viste september måned sig at være helt afgørende for årgangens kvalitet. I år bragte september så den efter tørken længe ventede regn. Indtil da havde vindyrkningsområderne ikke blot oplevet en enorm mængde sol. Den ledsagende varme førte også til en drastisk mangel på vand, hvilket nogle steder fik jorden til at tørre ud langt ned. Det skabte især vanskeligheder for de unge planter.
 

Septemberregn fik små druer til at svulme op

I modsætning til det foregående år var der næsten ingen problemer med plantebeskyttelse, hvilket  især gjorde de økologiske vinbønder glade. Regnen i september fik de små druer til at svulme op, samtidig med at den dæmpede stigningen i mostvægten og dermed forhindrede, at vinene blev for alkoholtunge. De unge vine kunne bevare deres frugtighed og imponere med de typiske aromaer fra druesorten. Syreniveauet i 2022 er mindre udtalt end sidste år, fordi det blev nedbragt hurtigere i varmen.

Rødvinene nød især godt af solen. De er blevet meget farveintense, lette til kraftige afhængigt af sorten, og sandsynligvis kan de opbevares i meget lang tid. De friske og frugtige hvidvine fremstår ret slanke, beskrives undertiden endda som “lette til bens" og synes at være klar til at blive drukket tidligt.

 

God høst – 9 millioner hektoliter

Der er vin nok i kældrene, når man ser på den landsdækkende høst. Sammenlignet med året før steg den skønsmæssigt med 6% til 8. 993.500 hektoliter og ligger dermed 2% over det langsigtede gennemsnit. Afhængigt af vandtilgængeligheden, druesortsudbyttet og jordbundsforholdene er der dog store forskelle mellem og indbyrdes i vinregionerne.

Det tyske vininstitut (DWI) har kortlagt, hvordan den aktuelle årgang har udviklet sig i de 13 vindyrkningsområder. Læs rapporten her:

https://www.germanwines.de/fileadmin/user_upload/Website/Service/Downloads/PDF/PR_Vintage_2022_-_Germany_s_13_Wine_Regions_at_a_Glance.pdf

Høst af Pinot Noir på Weingut Nelles i Ahr