Details

Nyheder

Riesling & Co. i Skuespilhuset den 10. april

22/02/2018

Wines of Germany rykker ind i det fantastiske Skuespilhus i København tirsdag den 10. april.


Kære importør, restauratør, sommelier, journalist og vinblogger!

Det er med stor fornøjelse, at vi kan invitere dig til Riesling & Co. i Skuespilhuset i København tirsdag den 10. april fra kl. 13.00 – 18.00. 

I år har du mulighed for at smage vine fra 15 tyske vinproducenter, der repræsenterer flere af de tyske regioner og forskellige stilarter, samt fem danske importører af tysk vin. Desuden kan du besøge TOP30-baren, hvor du kan smage på et udvalg af de bedste tyske vine, der er tilgængelige på det danske marked.

Er du interesseret i at blive klogere på det tyske vinland? Så deltag i vores seminar der sætter et særligt fokus på signaturvine fra de tyske vinregioner. Den prisvindende vinekspert, Antonios Askitis, afholder dette års Master Class, der foregår fra kl. 12.00-13.00.

For at sikre at du ikke går sulten fra smagningen, teamer vi op med Meyers Køkken, der vil demonstrere, hvordan tyske vine og det nordiske køkken udgør et perfekt match.

Tag med os på en virtuel tur gennem de tyske vinmarker, da vi i begyndelsen af marts lancerer en ny app, som gør dette muligt. Du kan se frem til at opleve denne feature med VR- briller!

Tilmelding:

  • Det er gratis at deltage, men der er kun adgang, hvis du er tilmeldt.
  • Kl. 12.00-13.00 Master Class ved Antonios Askitis. Angiv ved tilmelding, om du ønsker at deltage i denne Master Class – der er et begrænset antal pladser. Du vil modtage en email-bekræftelse.
  • Der er åbent for smagning ved bordene fra kl. 13.00-18.00
  • Vi håber, du har lyst til at deltage. Tilmelding kan ske per mail til Morten Kalum hos Wines of Germany Danmark på winesofgermany@ehrenbergsoerensen.com senest den 29. marts 2018.