Details

Nyheder

Status på den tyske vinhøst anno 2017

06/11/2017

Den tyske vinhøst er afsluttet usædvanligt tidligt i år med mange vinhuse, der har færdighøstet inden udgangen af september. Kvalitetsmæssigt forventes årgangen at ligge højt på skalaen, men med en beskeden volumen.


Deutsches Weininstitut har for nylig offentliggjort tal for den samlede 2017 høst. Den forventede volumen ligger på 7,5 millioner hektoliter - hvilket er et fald på 18% set i forhold til sidste år samt gennemsnittet for de seneste 10 år. Her har volumen ligget på cirka 9 millioner hektoliter.

Udbyttet varierer dog betydeligt fra region til region. Faktisk kan svingninger endda observeres mellem nabovinhuse, afhængigt af hvilke vinmarker, der blev påvirket af frosten, som ramte i april måned - den primære årsag til de lavere volumener. Der var også isolerede haglsnedslag, og for nogle vinavlere var der behov for at foretage manuel udvælgelse af druerne - hvilket yderligere var med til at reducere udbyttet.

Ekstreme vejrforhold har ledt til store tab i mange europæiske lande i år. EU-Kommisionen estimerer, at årets vinhøst på tværs af alle lande bliver cirka 146 millioner hectoliter. Hvis disse tal holder vand, vil det være den laveste høstvolumen i Europa siden 2000 - 23 millioner hectoliter (14%) lavere end sidste års volumen og 22 millioner hectoliter (13%) lavere end gennemsnittet for de seneste fem år.   

De estimerede volumener for 2017 for de enkelte vinregioner i Tyskland kan ses her.  

Weinberge bei Fellbach, Anbaugebiet Württemberg