Details

Vær med i Riesling Week, som varer fra 2.–11. juni 2023

30/03/2023

Riesling Week er ugen, hvor vinhandlere, restauranter, vinbarer og andre med hang til god tysk Riesling fejrer druen med en masse forskellige vintilbud, glaskort med tysk Riesling, smagninger og arrangementer rundt om i landet.


Fra fredag den 2. til søndag den 11. juni går vi sommeren i møde med en hyldest til det kolde, sprøde glas tyske Riesling.

 

Den årligt tilbagevendende Riesling Week er ugen, hvor vinhandlere, restauranter, vinbarer og andre med hang til god tysk Riesling kan fejre druen— f.eks. med en masse forskellige vintilbud, glaskort med tysk Riesling, vinsmagninger og arrangementer rundt om i hele landet.

 

Vi vil rigtig gerne have jer til at deltage i Riesling Week!

 

Det behøver ikke at kræve en masse, og I bestemmer selv, hvilken retning jeres Riesling-arrangement skal gå i. Det kan være alt fra, at I sælger en smagekasse med fokus på tysk Riesling til en full-blown winemaker’s dinner eller en eksklusiv vinsmagning af tysk Riesling.

 

Vi sørger til gengæld for masser af opmærksomhed omkring jeres event— og om Riesling Week i det hele taget. Vi promoverer jer og jeres event på sociale medier og på websitet Riesling.dk, som netop er ved at blive opdateret med indhold om Riesling Week 2023. Her vil det samlede program for Riesling week kunne ses.

 

 

Vi håber, I har lyst til at bakke op om festlighederne til Riesling Week 2023

 

TILMELDING TIL RIESLING WEEK sker via dette link:

 

https://forms.gle/EgviGyjUf859Dt9u6

 

Deadline for tilmeldinger er den 31. maj 2023, men tilføj gerne dit arrangement allerede i dag.

 

Spørgsmål og andet: Kontakt Mads Jordansen, mads[at]winelabagency(dot)com