Details

Nyheder

Wines of Germany på Winemarket med Pinot & co.

11/05/2022

Til Winemarket goes German fremviste Wines of Germany Danmark et stort udvalg af tyske vine fra Pinot-familien.


Den 30. april blev der igen afholdt Winemarket goes German i Ridehuset i Aarhus. 25 danske vinimportører var mødt op med i alt 330 vine fra de 13 tyske vinregioner, og 800 mennesker valgte at bruge dagen i dette gode selskab. Stemningen var god, og der var fokus på mangfoldigheden i tysk vin: fra knivskarp Riesling og saftig Silvaner til spændende rødvine og søde vine fra senthøstede druer.

Wines of Germany var desuden repræsenteret på et Pinot Hotspot. Her kunne man smage prøver på et stort udvalg af vine fra familien af Pinot-druer, som bliver mere og mere udbredt i Tyskland i disse år, f.eks. Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder – og vi vil gerne sig tak til alle, der mødte op og viste interesse.