Details

Nyheder

Svampetur og vinsmagning – de glemte tyske druer

24/11/2021

Søndag den 14. november lavede Wines of Germany Danmark, i samarbejde med professional sanker Thomas Laursen, et heldagsarrangement med svampetur i Silkeborg og efterfølgende vinsmagning i Aarhus.


Dagen startede ved Slåensø i Silkeborg til svampetur. Der blev trods det sene tidspunkt på året fundet blandt andet tragtkantareller, honningsvampe og andre delikate spise. Efterfølgende tilberedte Thomas Laursen en social dinner hos Winelab Academy i Aarhus med svampene.

Mens maden blev tilberedt, havde Mads Jordansen fra Wines of Germany en tysk vinsmagning, der rettede fokus på de ukendte og glemte tyske druer. Deltagerne smagte lige fra Sauvignac til Trollinger.

En af deltagerne var Lasse Højer Jespersen, der er sommelier på Ti Trin Ned. Han fremhæver bl.a. Gutedel og Silvaner fra smagningen:

’Gutedel var et godt glas med høj value for money. Det var stilrent med høj syre og friskhed. Hvis jeg skal nævne en anden, der overraskede mig positivt, må det være Silvaneren fra Leipold i Franken. Generelt set var det meget fedt at smage andet en Riesling fra Tyskland. Det giver forhåbninger til den nye fremadstormende generation, der også laver vin på de mere ukendte druer.”

En anden positiv deltager var Thomas Bohl, der har vinbloggen Flaskevis. Han fortæller, at ”det var en vildt hyggelig og meget lærerig dag. Sjældent at man får kombineret faglighed og fornøjelse på så højt niveau — Thomas Laursen gav med smittende begejstring blik for alle de svampe i skovbunden, man normalt går og overser. Det blev til et kæmpe svampemåltid, krydret med en kyndig rundvisning i tysk vins store spændvidde.”

Smagelisten fra vinsmagningen med de ukendte tyske druer ses herunder:

  • Müller-Thurgau, Pur Mineral 2020, Fürst, Franken
  • Silvaner, Trocken 2017, Leipold, Franken
  • Sauvignac, ‘Green Vibes’ 2020, Egon Schmitt, Pfalz
  • Gutedel, La Boheme, Haus Gupi, DeutscherWein
  • Portugieser, Wildrosé 2019, Brand Bros, Pfalz
  • Trollinger, Alte Reben 2018, Schnaitmann, Württemberg
  • Frühburgunder, Bürgstadter Berg 2019, Franken